Cirkus tema

Vælger man at holde fødselsdagen i et cirkus tema, så er der garanteret timevis at nem underholdning for børnene.

De voksne som er hjemme under fødselsdagen kan evt. klæde sig ud som cirkusfolk (klovne, cirkusartister, cirkusdirektør osv.) Udklædning til dette kan købes i de større legetøjsforretninger, over nettet eller lejes i udvalgte butikker. Ønsker man en lidt nemmere og billigere udklædning klares dette også nemt ved f.eks. at tage en farvet paryk på, en rød næse og hvad man nu lige synes, man har af tøj, der kan se lidt “cirkus agtigt” ud.

Der hvor børnefødselsdagen skal afholdes, pyntes med masser af balloner og farvestrålende pynt. Spil evt. lidt cirkus musik i baggrunden for at fuldende stemningen. Bordet kan dækkes med paptallerkner og plastikkrus og servietter med klovnefigurer eller lignende på.

Som underholdning kan børnene øve sig i at jonglere, køre på ethjulet cykel, øve sig i at gå på line (over et stykke snor lagt ud på gulvet) eller selv lege cirkus. Ønsker man at gøre lidt mere ud af det, kan man evt. leje en klovn, der kan underholde børnene.

Har du mod på at sy selv, så er der flere gode snitmønstre der kan bruges til cirkus udklædning.