En mærkelig drøm – Sangtekst

Denne danske børnesang er skrevet af Kamma Laurents. Kamma blev født i 1903 og gik på det Kgl. Teaters elevskole og optrådte efterfølgende rundt om i Europa med sin mor og søster. Hun har skrevet noveller, dialoger og sange. I 40’erne arbejdede hun sammen med Storm P (Robert Storm Petersen) i forbindelse med børnebøger. Det mest kendte fra det samarbejde er Spørge Jørgen fra 1944. Det sidste hun lavede var i 1993 med digtet En mærkelig drøm. Broren Kaj Rosenberg satte musik til.

Sangtekst til børnesangen “En mærkelig drøm”

Tekst: Kamma Julie Laurents
Musik: Kai Rosenberg

Jeg har drømt no’et så underligt og sjovt i nat:
Jeg sku’ ride på en lille stribet missekat.
Katten skreg: Hov, du maser mig, du er for stor!
Og så sa’ den disse mærkelige trylleord:
Missi miau, missi mus, missi fut sprut sprut!
Og så blev jeg til en nisse!

Du kan nok forstå, at katten var en tryllemis,
og så sa’ den til mig: Sæt dig på min halespids.
Og så kom vi til en sø, det ku’ den ikke ta’.
Men vi klarede den fint igen, for missen sa’:
Missi miau, missi mus, missi fut sprut sprut!
Så blev katten til en and!

Og vi sejled’ og vi gynged’ på det store vand,
og jeg sad så godt på ryggen af den rare and.
Men så tabte den mig pluds’lig og jeg græd og skreg.
Bare rolig, sagde anden, jeg skal hjælpe dig:
Missi miau, missi mus, missi fut sprut sprut!
Og så blev jeg til en fisk!

Og jeg svømmede med anden til den anden bred.
Anden vralted’ op, men jeg ku’ ikke komme med.
For du ved jo nok, at fisk kan ikke gå på land.
Bare rolig, sa’ den lille, søde trylleand:
Missi miau, missi mus, missi fut sprut sprut!
Og så blev jeg til en trold!

Men da jeg var blevet trold, var jeg en væm’lig een,
og så hoppede jeg rundt på mine troldeben.
Og jeg brølede til anden: Jeg skal stange dig.
Men den sa’: Du kan jo se, om du kan fange mig!
Missi miau, missi mus, missi fut sprut sprut!
Så blev anden til en bil!

Og i bilen ku’ jeg se den lille missekat,
og den vinkede med poten: Ha’ det godt, godnat!
Jeg vil ikke ha’ dig med, for du har været slem,
men alli’vel skal jeg trylle, så du kommer hjem:
Missi miau, missi mus, missi fut sprut sprut!
Og så blev jeg til en dreng –
og så lå jeg i min seng!