Pølsehorn

Opskrift på pølsehorn

Pølsehorn er ligesom pizzasnegle velegnede til at komme i fryseren, og gode at have med i madpakken. De fungerer også fint til børnefødselsdage da de fleste børn elsker dem, evt. sammen med noget ketchup.

Ca 12 – 14 stykker.

Ingredienser:

2,5 dl vand eller mælk

50 g sukker

50 g gær

5 g salt

1 æg

600 g hvedemel (skift efter 200 g ud med grahamsmel)

100 g smør eller margarine

6- 7 pølser (alt afhængig af størrelsen på pølsehornene)

Fremgangsmåde:

Væsken lunes (ca 30 grader). Sukker, gær, salt og æg tilsættes. Når gæren er opløst kommes melet i. Tilsæt tilsidst det blødgjorte smør. Dejen æltes godt og stilles til hævning i 20. minutter.

Ælt herefter dejen igennem og deles i 12 – 14 dele. Pølserne deles i 2. Sno dejen om hver halve pølse og put dem på en plade beklædt med bagepapir.

Pølsehornene efterhæver tildækket i 30 minutter, hvorefter de pensles med vand og bages ved 220 grader i ca 10 – 14 minutter.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Opskrift på pølsehorn, 8.0 out of 10 based on 1 rating