Sov, mit barn, sov længe – Tekst og video af sangen

De fleste forældre krydser fingre for at deres børn sover godt og længe. Det har vi i hvert fald selv gjort i vores hjem. Hos os gælder det at hvis vores børn har sovet godt og længe, så bliver det nemmere en super god dag. Så med denne sang fra Christian Richardt og Carl Mortensen kan man passende opfordre børnene til at sove længe. Ikke at jeg tror det har virket hos os, men det er da et forsøg værd.

Video af “Sov, mit barn, sov længe”

Her er en video med Marlovedk der har lavet en udgave af sangen. Jeg synes personligt at han synger rigtig godt.

Tekst til “Sov, mit barn, sov længe”

Tekst: Christian Richardt
Melodi: Carl Mortensen

Sov, mit barn, sov længe,
jeg rører vuggens gænge,
vifter fluen fra din kind,
kalder drømmen til dit sind,
sov, mit barn, sov længe!

Frodig som en ranke
du vokser for min tanke,
vokser fra din moders arm
ud i verdens vilde larm,
frodig som en ranke!

Glem dog ej din vugge
og ej din moders sukke!
Vokser du fra barnekår,
glem dog ej dit Fadervor,
glem dog ej din vugge!

Lykkens roser røde
kun mellem torne gløde;
tornen tager jeg for mig,
rosen gemmer jeg til dig,
lykkens roser røde!

Vågn med smil om munden
så fro som fugl i lunden!
Reden din er lun og blød:
Moderfavn og moderskød. –
Vågn med smil om munden!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)