Benny Andersen er en dansk digter, lyriker, forfatter, komponist og pianist. Han har udgivet en række digtsamlinger og er kendt fra bl.a. hans børnebøger om Snøvsen. Hans mest kendte værk er nok “Svantes viser” fra 1972. Barndommens land udkom i 1981, hvorefter Povl Dissing lagde musik til i 1982. Det er dog ved at være nogle år siden han sidst udgav noget nyt, vi skal faktisk tilbage til 2010 for at finde “Den nøgne mand” som er hans seneste digtsamling. Men det gør jo ikke at du skal snydes for Barndommens land. Nedenunder kan du se en youtube video med sangen, mens du længere nede finder teksten.
Her er sangen fremført af Povl Dissing fra albummet “Oven visse vande” fra 1982.
Melodi: Benny Andersen 1981 – Tekst: Benny Andersen 1981
Barndommens land.
Tidens mælketand.
Verden er ny for dit øje.
Folk er to-tre meter høje
så de må bøje sig
ned til dig.
Fluen er blå.
Kilder på min tå.
Og et par myrer du kender
hygger sig på dine hænder.
Skrubtudsen tisser en tår
før den går.
Solen er varm.
Stikker på din arm
ligesom hvepse og bier.
De er så gale. De svier.
Regnormen føles så blød.
Den er sød.
Slog du dit ben
på en kampesten?
Kom – lad mig puste på skrammen.
Vi skal ha lappet dig sammen.
Du må vist hellere få
plaster på.
Verden er stor.
Kaldes ‘Moder Jord’.
Der findes børn der må flygte,
men du har intet at frygte.
Ingen skal mishandle dig -
håber jeg.
Græsset er højt
som et fuglefløjt.
Solen er ude af syne.
Putter sig under sin dyne.
Gaber måske – lissom du –
sover nu.
Barndommens land.
Nu er jeg en mand.
Tit har jeg lyst til at love
solskin og dejlige skove.
Men der er lang vej igen.
Sov, min ven.
