Boller behøver vist ingen nærmere introduktion. Her er min personlige favorit. Den er nem at lave, smager godt, også selvom den har været i fryseren.
Ca 20 stk. – velegnede til frysning.
Ingredienser:
2,5 dl vand eller mælk (evt. halv af hvert)
50 g sukker
50 g gær
5 g salt
1 æg
600 g hvedemel (skift efter 200 g ud med grahamsmel)
100 g smør eller margarine
Fremgangsmåde:
Væsken lunes (ca 30 grader). Sukker, gær, salt og æg tilsættes. Når gæren er opløst kommes melet i. Tilsæt tilsidst det blødgjorte smør. Dejen æltes godt og stilles til hævning i 20. minutter.
Ælt herefter dejen igennem og og form dejen til en pølse. Del den i ca 20 stykker som formes til boller.
Bollerne efterhæver tildækket i 30 minutter, hvorefter de pensles med vand og bages ved 220 grader i ca 10- 14 minutter.