En festlig leg der kan skrue op for humøret, når alle får en elastik om hovedet lige under næsen og så skal forsøge at få den ned under hagen.
Alderstrin
8 år og op
Hvad skal der bruges
En elastik til hver deltager. Sørg for at prøve elastikken af på en af deltagerne inden festlighederne, så i er sikre på hvilken længde elastikker i skal vælge. Det kan blive en total fiasko hvis de er for stramme eller for løse.
Sådan leges elastik leg
I vælger selv hvor mange der skal være med i hver runde. Det fungerer fint fra 2 deltagere til at alle gør det på samme tid. Dog øges stemningen når der er deltager der kan kigge på, da grimasserne er ganske sjove og der med garanti vil være massere af grin undervejs.
Det fungerer ved at tage elastikken over hovedet og sætte den fast så den går lige under næsen på deltagerne. Hænderne må ikke tages til hjælp undervejs. Konkurrencen sættes i gang, og vinder bliver den der først får ansigtsmusklerne i sving og får elastikken ned under hagen.