Jeg har modtaget en del forespørgsler på hvor der kan købes pynt til fødselsdagen. Her på børnefødselsdage går vi meget op i at der udover de købte ting også er billigere alternativer. Derfor har vi I flere indlæg skrevet om hvordan man selv laver pynt, eller finder det gratis på nettet.
Kniber det med tiden, eller vil barnet gerne have specielle tallerkner, pynt mm. så er der heldigvis hjælp at hente. Desværre er udvalget ikke altid lige stort i den lokale legetøjsbutik eller i et supermarked.
Af fysiske butikker finder du det største udvalg i Toys”r”us, derefter Bilka, Føtex, BR osv. Indimellem har Fakta, Rema 1000 m.fl. spot varer, hvor man kan være heldig at gøre gode handler.
Det største udvalg finder du på nettet, hvor CTI Party, The Fairytale Company og festbyen.dk alle har et imponerende udvalg. Dog kan det være svært at finde det der skal bruges på festbyen.dk, jeg synes ikke siden er lige så godt opbygget som de 2 andre. Men deres søgefunktion virker dog fint. I nedenstående linker jeg derfor kun til de 2 andre.
Jeg har prøvet at dele det lidt op i kategorier til hvad der kunne friste til fødselsdagen, og givet links til hvor det kan købes.
Husk vi har også samlet en masse tips til hvordan du kan lave mange ting selv, se mere her.
Indbydelser/invitationer
Det er altid nødvendigt at få inviteret klassekammeraterne til fødselsdagen. Du finder et kæmpe udvalg hos CTI og Fairytale. CTI har dog indimellem 6 invitationer til 6 kroner, det kan næsten ikke gøres billigere.
Invitationer hos The Fairytale Company
Udsmykning til bord og hjem
Når først alle er inviteret, så er det på tide at finde ud af hvordan der skal pyntes op. Barnet har sikkert allerede en idé til hvad han/hun gerne vil have af tema. Hvis du er heldig, så er det rent faktisk noget der kan købes. Det er forskelligt hvad der er brug for af pynt, men lidt balloner, en papirdug og servietter (Det er så dejligt nemt bare at rulle sammen om alt rodet når dagen er overstået og smide det direkte ud.), et banner, flag, happy birthday lyskæde, plakat, pap tallerkner, krus og bordpynt som f.eks. konfetti. Der kan evt. også blot søges på nettet efter figurer der passer til temaet og printe disse ud, klippe dem ud og ligge dem på bordet.
Kagetilbehør, lys og slikposer
Når bordet så er pyntet, og hjemmet pyntet op, så går turen til kagen. Den skal selvfølgelig se festlig ud. Du kan få sukkerprint at komme på kagen, eller købe muffinsforme der passer til temaet. Og ingen kage uden lys.
Der er mange fødselsdage hvor der gives en pose med lidt snolder eller sundt slik, derfor kan det gøres ekstra festligt med slikposer.
Skal der gøres lidt ekstra, så kan der f.eks. købes hatte, udklædningstøj eller bestik.
Bare husk på at det ikke er nødvendigt at gå all-in, mindre kan også gøre det. Gør det overskueligt for dig selv og din pengepung. Har du et mindre budget, så køb standard hvide pap tallerkner og plast krus. Det kan du købe i dit lokale supermarked. Kniber det med tiden, så kan der købes en kage hos bageren, skal det være et billigere alternativ, så har Amo en række færdig kager til omkring 30 kr. Det tager kun 5 min at røre dejen sammen og så måske 15-30 min at bage den i ovnen. Den kan altid pyntes med en gang hjemmerørt glasur og lidt slik.
For barnet skal nok være glad om alle omstændigheder. Dagen er jo deres. De får klassen med hjem og får lov til at vise alt deres legetøj frem. Fødselsdage er altid specielle, også selvom du ikke er gået all-in.