Spaghetti og pølser er mange børns favorit-spise. Prøv at peppe retten op på denne simple måde, og se børnenes begejstring når maden kommer på bordet.
Ingredienser:
Spaghetti
Pølser (man bestemmer helt selv hvor mange)
Fremgangsmåde:
Pølserne skæres i mindre stykker. Ca. 2 cm i længden. Herefter tager du de ukogte spaghettier og fører igennem pølsen. Du bestemmer selv hvor mange du kommer i hver pølse. Jeg anbefaler 4-5 stykker i hver, da det giver et fint resultat. Med lidt øvelse kan du komme et par spaghettier i pr. gang, så går det væsentligt hurtigere at lave.
Herefter koges spaghettien (med pølserne på) efter anvisningen på pakken.
Serveres med kødsovs eller ketchup.